EL og fagbevægelsen varmer op til nyt dagpenge-slag

1. MAJ: Enhedslisten og fagbevægelsen brugte arbejdernes kampdag til at varme op til et nyt slag om dagpengene, der i sidste ende kan udløse et valg. Det centrale krav er, at genoptjeningskravet bliver halveret. Uklart, hvad SF mener om kravet.

Arbejdernes internationale kampdag blev for alvor startskuddet til endnu et slag om dagpengereformen. Både Enhedslisten og fagbevægelsen varmede op til en hed politisk sommer og efterår for regeringen, hvor dagpengene bliver det centrale tema.

Et tema, der i sidste ende kan udløse et valg. Bliver Enhedslisten og regeringen ikke enige om en finanslov til efteråret, vil de borgerlige partier næppe holde hånden under Thorning-regeringen.

To gange har regeringen lavet en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden på et halvt år. I foråret 2013 dog kun på kontanthjælpssats. Men den 1. juli, om mindre end to måneder, udløber den såkaldte uddannelsesordning.

Login