Eksperter: Prisstigning svækker den danske model

DAGPENGE: Når regeringen vil sætte prisen op på kontingentet, så vil a-kasserne miste medlemmer, fastslår eksperter. Det kan svække den danske flexicurity-model, advarer de. Thorning forsvarer finansieringen af dagpenge-udspillet.

A-kasserne vil tabe medlemmer, og den berømmede danske flexicurity-model vil blive svækket.

Så klar lyder advarslen fra eksperterne oven på regeringens forslag om at lade danskerne betale op til 80 kr. ekstra om måneden de næste par år til a-kassen for at finansiere den nye forlængelse af dagpengene. Det svarer til en prisstigning på cirka 20 procent.

"Det er en stor prisstigning. Det vil være nogle, som melder sig ud, hvis man gennemfører det. Finansieringen er et problem i regeringens ellers udmærkede udspil, fordi det går stik imod arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger om, at det skal være mere attraktivt at være medlem af en a-kasse," siger professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Login