Eksperter: Corydon kan næppe fjerne lønregulering

OVERENSKOMST: Finansminister Bjarne Corydon (S) vil af med den reguleringsordning, som sikrer, at de offentligt ansattes løn stiger i samme takt som i den private sektor. Men det krav må Corydon droppe, vurderer eksperter.

Finansminister Bjarne Corydon (S) har tre klare krav med i tasken til forhandlingerne om en ny overenskomst for de ansatte i staten. Men han kommer formentlig kun igennem med et enkelt af sine krav, vurderer arbejdsmarkedseksperter over for Altinget.dk.

Corydon kan godt forvente at få indfriet sit hovedkrav om at fjerne arbejdstidsaftalen for gymnasielærere og undervisere på de tekniske skoler, sådan som der også er lagt op til i forhandlingerne mellem kommunerne og folkeskolelærerne.

Derimod kommer han næppe igennem med sit krav om at fjerne den lønreguleringsordning, som hidtil har sikret, at de offentligt ansattes løn stiger i samme takt som i den private sektor.

Login