DF om lovjungle for ledige: To tredjedele kan skæres væk

LOVKOMPLEKS: To ud af tre regler i den omfattende lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan skæres væk, hvis det står til DF's beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted. KL er enig i skudsmålet. Ministeren fremlægger udspil om regelforenkling til efteråret.

Over 30.000 siders lovtekst og særlige regler for 80 forskellige undergrupper af ledige. Loven om aktiv beskæftigelsesindsats må siges at være en af de mest komplekse og uigennemskuelige love i Danmark.

Politikere fra både kommuner og Christiansborg har længe kunnet blive enige om, at den danske beskæftigelseslovgivning er unødigt kompliceret, og at der er brug for en grundig oprydning i junglen af regler på området.

Nu ser det ud også til, at der kommer handling bag ordene. Til efteråret vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) komme med regeringens udspil til, hvordan man kan lave en regelforenkling på området.

Login