DF er fortsat ikke med i FØP-forhandlinger

NEJ: Dansk Folkeparti får ikke lov at deltage i forhandlingerne om en reform af førtidspension og fleksjob, efter SF har sagt nej til at lukke DF ind i forligskredsen. Det er en skam, at nogen forhindrer et bredt samarbejde, lyder det fra DF.

SF har sagt nej, og partiet har meddelt regeringen, at så længe SF ikke kan komme med i forligskredsen bag Velfærdsforliget, kan DF ikke komme med i forhandlingerne om førtidspension og fleksjob, fortæller socialordfører Özlem Cekic.

"Da vi ønskede at komme med i forligskredsen bag Velfærdsforliget, meddelte regeringen, at op til et valg kan man ikke invitere nye partier ind i en forligskreds. Det var årsagen til, at SF ikke kunne komme med. Når det er det, regeringen lægger op til, så må det gælde for alle partier, og derfor kan DF ikke komme med. Reglen må jo gælde for alle," siger Özlem Cekic.

Udmeldingen bliver støttet af Socialdemokraterne, som har bedt regeringen finde ud af, om den fortsat står fast på sit eget princip.

Login