Danskerne vil ikke tvinge fædre på barsel

LIGESTILLING: Et flertal af danskerne er modstandere af at øremærke 12 ugers barsel til fædrene, viser en ny meningsmåling. Inger Støjberg (V) er begejstret for den folkelige opbakning til regeringens linje, mens oppositionen kræver et opgør med traditionerne.

Oppositionens forslag om at øremærke 12 uger af barselsperioden til fædrene kan blive en realitet, hvis venstrefløjen vinder næste valg, men blandt danskerne er der udbredt modstand mod at tvinge fædrene på barsel. 53 procent af de adspurgte siger nej til øremærkningen, 32 procent siger ja, mens 14 procent er i tvivl, viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet A&B har lavet for Altinget | Arbejdsmarked.

For beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er det en god nyhed.

"Jeg har aldrig ment, at politikerne på Christiansborg skal sidde med ved køkkenbordet, når barselsorloven fordeles mellem mor og far. Det kan hver enkelt familie sagtens beslutte selv. Derfor er jeg glad for, at det synspunkt har bred opbakning i befolkningen," siger hun til Altinget | Arbejdsmarked.

Login