Dansk El-Forbund vælger ny ledelse

Den tidligere næstformand er blevet ny forbundsformand i Dansk El-Forbund, efter de har udpeget ny ledelse. Benny Yssing afløser Jørgen Juul Rasmussen, som har været formand i 16 år. 

Ved Dansk El-Forbunds 33. kongres har de valgt ny ledelse. Den nu tidligere næstformand, Benny Yssing, er blevet valgt som ny forbundsformand. 

Benny Yssing afløser Jørgen Juul Rasmussen, der trådte tilbage efter 16 år på posten.

"Tusind tak til de delegerede for tilliden, som jeg vil gøre mit allerbedste for at leve op til. Jeg ser frem til de kommende års arbejde for medlemmerne i Dansk El-Forbund. Tak til Jørgen Juul Rasmussen for samarbejdet og for de 16 år på formandsposten," skriver Benny Yssing på Twitter. 

Login