Danmark støtter lurende dødsstød til EU-barsel

NEDTÆLLING: Den danske regering er på linje med EU-Kommissionen, der vil trække sit forslag til nye barselsregler tilbage, hvis ikke der snart kommer gang i fastfrosne forhandlinger. Mens deadline nærmer sig, er der ingen tegn på tøbrud.

Ryger EU-Kommissionens forslag til et nyt barselsdirektiv i skraldespanden, vil det ikke være den danske regering, som fælder tårer.

I et svar til Folketinget oplyser beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S), at han støtter EU-Kommissionens udmelding om at trække forslaget, hvis ikke der kommer skred i forhandlinger, som har været fastlåst i flere år.

”Henset til, at sagen har været blokeret i Rådet siden 2010, og at det ikke er lykkedes for de skiftende formandskaber at bløde den fastlåste situation op, så støtter jeg Kommissionens udmelding om, at direktivet trækkes tilbage, hvis der ikke sker fremdrift i Rådet inden for de første seks måneder af 2015,” skriver Henrik Dam Kristensen.

Login