Blandede bolcher i Løkke-posen

VURDERING: Aktørererne tager forskelligt imod Lars Løkkes åbningstale. 3F frygter stigende ulighed, FOA efterlyser en klar vej ud af krisen, mens Dansk Byggeri kalder statsministeren "handledygtig".

Der er delte meninger om, hvor brugbar Lars Løkkes første åbningstale er på arbejdsmarkedsområdet. Dansk Byggeri jubler, mens 3F er skuffede. Fælles for FOA og FTH er det, at fokusset på afbureaukratisering rammer på et tørt sted.

"Der er bestemt gode takter i regeringens 105 forslag til afbureaukratiserng. For mig var det faktisk en fornøjelse at høre, da statsministeren talte om, at 'slippe medarbejderne fri'". Det har været FOA's ordvalg i en årrække nu. Nu bliver det forhåbentlig ikke blot ved Løkke-snakken," siger FOA's forbundsformand Dennis Kristensen, der trods begejstringen også finder hår i suppen.

Konkrete bud mangler
"Statsministerens åbningstale anviste ingen nye bud på veje ud af krisen, og bortset fra nogle venlige ord om, at Danmark fortsat skal være et velfærdssamfund i fremtiden, så står regeringen uden konkrete bud eller anvisninger på, hvordan vi fremtidssikrer vores velfærd," siger Dennis Kristensen i en pressemeddelelse.

Login