Beskæftigelsesudvalget får ny formand

VIKAR: Folketingets Beskæftigelsesudvalg skal de næste måneder ledes af Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe. Hun erstatter partikammerat Bent Bøgsted, der skal have en ny hofte.

Frem til påske sidder en ny politiker i formandsstolen i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, når Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe midlertidigt overtager posten fra den nuværende formand Bent Bøgsted (DF).

De næste 6-8 uger er han nemlig bundet til hjemmet på grund af en hofteoperation, fortæller han til Altinget.

Som udvalgsformand skal Marlene Harpsøe blandt andet sidde for bordenden, når regeringens foreslåede kontanthjælpsloft skal førstebehandles.

Login