Arbejdstilsynet under lup i giftsag

ARBEJDSSKADE: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil granske Arbejdstilsynets rolle i sagen om styren-forgiftningen på LM Wind Power.

"Jeg har brug for svarene for at kunne vurdere, om Arbejdstilsynet har reageret godt nok, og for at minimere risikoen for, at vi ser tilsvarende sager i fremtiden," siger hun.

Kravet om yderligere en redegørelse kommer, efter at ministeren i går, onsdag, modtog Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens første redegørelse om sagen med de mange medarbejdere, som blev syge af arbejdet med giftdampene.

Af redegørelsen fremgår det, at virksomheden siden 2000 udover de 31 påbud har modtaget 11 vejledninger om kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger og hele 10 afgørelser, som slår fast, at virksomheden havde "væsentlige problemer" med arbejdsmiljøet. Desuden har virksomheden i perioden tre bøder helt op til 140.000 kroner for "styrenrelaterede forhold".

Login