Arbejdstilsynet fordobler fangsten med ny kontrolstrategi

ARBEJDSMILJØ: Arbejdstilsynet finder næsten dobbelt så mange problemer, når de anvender risikobaseret tilsyn frem for tilfældig stikprøvekontrol, viser nye tal. Beskæftigelsesministeren tør dog ikke love fald i antal arbejdsskader foreløbig.

Ved at gå målrettet efter virksomheder i særligt farlige brancher slår Arbejdstilsynet langt mere effektivt ned på arbejdsmiljøsyndere.

Det viser en ny opgørelse fra Arbejdstilsynet, som er den første af sin art, siden et bredt flertal af Folkertingets partier i foråret 2015 vedtog en ny risikobaseret tilsynsmodel.

I 2015 fandt Arbejdstilsynet problemer på 21 procent af de virksomheder, som blev udtaget til kontrol på baggrund af en såkaldt risikobaseret tilsynsmodel, mens der ved tilfældige stikprøver kun blev konstateret problemer på 11 procent af de kontrollerede virksomheder.

Login