Støjberg: Nedskæringer rammer ikke ledige

SAMRÅD: Inger Støjberg (V) og Troels Lund Poulsen (V) afviser, at nedskæringer på efteruddannelse går ud over lediges mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Arbejdsløse har god adgang til relevante AMU-kurser, lyder svaret på kritik fra oppositionen.

Ministrene var kaldt i samråd i går onsdag af oppositionen, der ville have svar på, hvad ministrene vil gøre for at sikre, at ledige kan få den uddannelse, der kan være vejen tilbage på arbejdsmarkedet.

Bekymringen kommer, efter at kriterierne for at få VEU-godtgørelse er blevet strammet, der er indført et prisloft på seks ugers selvvalgt uddannelse, og den periode, man kan få Statens Voksenuddannelsesstøtte, er blevet kortere.

Men ministrene slog på samrådet fast, at nedskæringerne har været både fornuftige og nødvendige.

"Vi er nødt til at gribe ind, når omkostningerne på området er steget eksplosivt fra 200 millioner i 2007 til 700 millioner i 2010," sagde Inger Støjberg på samrådet.

Login