Forbund og fagforening jubler over AMU-aftale

REAKTION: Regeringen og Enhedslistens aftale om at fjerne prisloftet på AMU-kurser vækker glæde hos LO og Uddannelsesforbundet. Eneste skår i glæden er fire måneders ventetid.

Prisloftet på seks ugers selvvalgt uddannelse er fortid til april 2012. Det stod klart, da regeringen og Enhedslisten i weekenden nåede til enighed om finansloven.

LO er blandt de organisationer, der har kæmpet hårdest for at få fjernet loftet over betalinger til AMU-kurserne, og derfor glæder LO-sekretær Ejner K. Holst sig over regeringens beslutning.

"Det er helt klart et skridt i den rigtige retning at fjerne prisloftet. Det har holdt rigtigt mange arbejdsløse væk fra nødvendig uddannelse og dygtiggørelse," siger han til LO's hjemmeside.

Login