LO: Flere rettigheder og mindre tvang i aktivering

LEDIGE: Et endeligt opgør med meningsløs aktivering og mere uddannelse er elementer i LO's konkrete forslag til ændringer i aktiveringsindsatsen.

Et af grundproblemerne ved aktiveringssystemet er ifølge LO, at aktiveringen bliver tømt for indhold og mening, fordi kommunerne fristes til at sende ledige på håbløse aktiveringskurser af økonomiske årsager.

"Aktiveringsindsatsen er skræmmende dårlig. Det suverænt største problem er, at kommunerne sparer penge ved at sende folk på billige kurser uden indhold. Derfor skal kommunerne ikke have større refusion af dagpengeudgifterne for de arbejdsløse, der er på aktivering end dem, der ikke er," siger næstformand for LO, Lizette Risgaard, i en pressemeddelelse.

Derfor foreslår LO, at kommunerne skal have refusion for udgifter til dagpenge uanset, om den ledige er i aktivering eller ej modsat i dag. Aktiveringen skal være frivillig og kun tilbydes, hvis der er udsigt til beskæftigelse bagefter.

Login