For lidt uddannelse kan koste internationalt
2020-PLAN: Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener, at regeringen fokuserer for lidt på uddannelse i kampen mod ledighed. Vi risikerer at tabe skridt internationalt, mener han.
Der skal sættes en stopper for langtidsledigheden. Sådan lød budskabet, da regeringstoppen i sidste uge lancerede deres bud på, hvordan Danmark kommer ud af krisen.
Men professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen er bekymret over den manglende fokus på uddannelse. Det gælder ikke kun i forhold til de ledige selv og deres opkvalificering, men også i forhold til Danmarks konkurrenceevne.
"I en større international sammenhæng - snydedumt. Alle andre lande opruster, fordi de kan se, at desto højere et udviklingstrin samfundet kommer på, jo mere retter efterspørgslen sig efter andet end materielle goder," siger Henning Jørgensen.
Henning Jørgensen langede allerede i januar-udgaven af Metal Magasinet ud efter regeringens arbejdsmarkedspolitik, som han beskyldte for at køre "130 km i timen derudad, som om vi stadig havde lav ledighed."
Vi skal vinde på kompetencerne
Men med det nye arbejdsprogram ser han ikke nye tendenser.
"Der er ikke nogle særlige initiativer til at omprogrammere beskæftigelsespolitikken. Man vil stadig øge arbejdsudbuddet, fordi man længere sigt mener, at de demografisk bestemte udviklinger klarer problemerne," siger Henning Jørgensen.
Henning Jørgensen mener, at regeringen bør kigge mere på uddannelse, så efterspørgslen i højere grad kommer til at dreje sig om, hvad der gemmer sig mellem ørerne.
"Når man ikke vil satse på hjerne-arbejdskraften, men stadig tror på muskel-arbejdskraft, så kommer vi til at klare os dårligt internationalt. Vi kan ikke klare os på lønkonkurrence, men på kompetencerne," siger arbejdsmarkedsforskeren og forsætter:
"Vi har ikke satsninger, som man havde i 90'erne, hvorpå vi har haft opgangstider siden," siger Henning Jørgensen.
Tre satsningsområder
Henning Jørgensen mener, det er muligt at forbedre uddannelsesindsatsen ved at spille på tre strenge: aktiveringen, videreuddannelse og optag på uddannelser.
Hvad angår aktiveringen mener Henning Jørgensen, at regeringen siden 2001 ikke har kunnet finde nogle positive effekter på uddannelse i aktivering. Men han peger på, at der er tale om et forkert metodegrundlag.
"Det svarer til at lave en svangerskabsforbyggende kampagne og måle effekten 6 måneder efter. Der er ikke andet at gøre end at komme tilbage til den linje, man havde i 90'erne: uddannelseslinjen - også i aktivering," siger Henning Jørgensen.
Også de videregående uddannelsesmuligheder har det svært. Henning Jørgensen peger på, at de økonomiske rammer på erhvervsuddannelserne er trængte, hvilket rammer mulighederne for at opkvalificere i innovative og kreative retninger.
"Det betyder, at nogle af de mere kreative fag, de er der ikke, fordi de har nedlagt alle deres udviklingsafdelinger," siger Henning Jørgensen.
Dernæst mener Henning Jørgensen, at man bør have et større optag på de uddannelser, som vi allerede nu ved, at vi kommer til at mangle om 10 år.
Udbud og efterspørgsel skal hænge sammen
Henning Jørgensen mener, at regeringen fokuserer for meget på arbejdsudbuddet.
"Der skal være en jobskabelse. Der skal være en jobåbning, hvor man kan placere det bedre uddannede i. Så tingene hænger sammen. Der skal både laves noget på efterspørgsel og udbudssiden, og det skal matches med hinanden," siger Henning Jørgensen og forsætter:
"Og det gør man ikke i øjeblikket. Der skal også være et træk fra efterspørgselssiden. Det er her, regeringen nu nærmest går i panik og vil stramme ind med nulvækst i det offentlige. Der er ikke noget, der peger hen mod en stor indsats for indenlandsk efterspørgsel, som sikrer jobåbninger," siger Henning Jørgensen.
Arbejdsmarkedsforskeren mener, at fokus skal flyttes fra, at det er den enkelte lediges problem.
"Det er et samfundsmæssigt problem, at vi ikke er gode nok til at få udbud og efterspørgsel til at dække hinanden, så de langtidsledige kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er en politisk fejlprogrammering, der er tale om her," siger Henning Jørgensen.
Henning Jørgen ser dog frem til, at regeringen vil lave et offensivt udspil mod langtidsledigheden sammen med arbejdsmarkedets parter og virksomheder.