Det vil regeringen på arbejdsmarkedet

Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden

I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden.

Vores velstand afhænger naturligvis af, hvor kløgtige og dygtige vi er. Men den afhænger også af, hvor mange vi er på arbejdsmarkedet, og hvor mange timer vi lægger på jobbet. Jo mere vi arbejder, jo rigere bliver vi. Jo flere, der arbejder, jo færre skal forsørges. Jo flere, der arbejder, jo færre føler sig overflødige.

Regeringen har siden 2001 gennemført en lang række initiativer, der skridt for skridt har medvirket til at øge arbejdsudbuddet ved at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde - en linje der ligger i forlængelse af arbejdsmarkedsreformerne fra 1990'erne.

Vi har gennemført Velfærdsaftalen, som styrker arbejdsudbuddet gennem senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, når levetiden stiger. Vi har gennemført den fuldt finansierede omlægning af skatter og afgifter i Forårspakke 2.0, der øger tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats. Vi har indført loft over kontanthjælpen, startydelsen, 450-timers reglen og strammet rådighedsregler og regler for supplerende dagpenge. Og vi har generelt ført en aktiv arbejdsmarkedspolitik med vægt på en tidlig og effektiv indsats for at få ledige i job. Den gradvise tilpasning af beskæftigelsespolitikken har også været medvirkende til, at ledigheden i Danmark har været og fortsat er lavere end i de fleste andre europæiske lande.

Alligevel er ca. 700.000 danskere i den arbejdsdygtige alder ikke aktive på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, men i stedet afhængige af offentlige overførsler. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for de mennesker, som dermed holdes uden for fællesskabet, eller over for de mange, der hver dag går på arbejde og betaler skat, der finansierer overførslerne.

På den korte bane har regeringen løbende taget initiativer for at undgå, at ledigheden bider sig fast. Vi har gennemført en lang række initiativer rettet mod unge, herunder flere praktikpladser, forenklede kontaktforløb og tidligere aktivering. Senest har vi gjort det nemmere for fyringsvarslede at uddanne sig, og vi har forlænget den fleksible ordning for arbejdsfordelinger. Og regeringen vil tage yderligere initiativer for at undgå at ledigheden bider sig fast - og i værste fald sætter sig som langtidsledighed. Vi har særligt fokus på indvandrergruppen og på at undgå langtidsledighed blandt unge.

På den lidt længere bane vil regeringen fortsætte en aktiv reformpolitik og tage de nødvendige initiativer for at øge det samlede danske arbejdsudbud frem mod 2020. Flere skal i ordinær beskæftigelse, og færre skal forsørges af det offentlige. Vi vil blandt andet foreslå en ændring af førtidspensionsordningen mv., så langt færre henvises til en permanent tilværelse uden for arbejdsmarkedet. Og vi vil tilskynde studerende til at gøre deres uddannelser færdige tidligere.

I de kommende år må der også forventes et stigende behov for at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere fra udlandet, både til private virksomheder og til centrale velfærdsfunktioner som sundhedsvæsenet. Regeringen har allerede forbedret mulighederne gennem jobkortordningen, koncernordningen, Greencard-ordningen mv. Udenlandske forskere og andre nøglemedarbejdere har også let adgang til det danske arbejdsmarked. Men der er behov for en fortsat indsats, og regeringen vil tage yderligere initiativer.

For at nå målet vil regeringen: