Ny refusionsmodel førstebehandles i dag

LOVBEHANDLING: Folketinget førstebehandler i dag seks af regeringens lovforslag på beskæftigelsesområdet. Herunder forslagene om at ændre på de udskældte refusionsregler og indføre et prisloft på seks uger for selvvalgt uddannelse.

Inger Støjberg (V) blev tidligt i november måned enig med forligspartierne DF, LA og KD om at ændre på refusionsmodellen for aktivering, som betyder, at kommunerne i fremtiden har udsigt til en lavere refusion.

Aftalen om den aktive beskæftigelsesindsats indebærer, at der fremover ydes 50 procent refusion ved virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse, mens der ydes 30 procents refusion i perioder med vejledning, opkvalificering, seks ugers selvvalgt uddannelse og passiv forsørgelse.

Derudover indføres der et fælles rådighedsbeløb for kommunernes driftsudgifter til aktivering uanset målgruppen. Endelig afskaffes muligheden for refusion af administrative udgifter til andre aktører, så der fremover kun ydes refusion til aktive tilbud.

Login