Hver fjerde dansker frygter arbejdsløshed

LEDIGHED: Mere end hver fjerde dansker frygter netop nu at blive ledig. Et advarselssignal, siger forsker, der spår, ledigheden rammer hovedstadsområdet som det næste.

En meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget | Arbejdsmarked blandt 876 danskere viser, at 28 procent af danskerne i høj eller nogen grad frygter at blive afskediget lige nu. 59 procent frygter slet ikke at blive afskediget. 12 procent ved ikke. Og selvom seks ud af ti således føler sig på den sikre side, så er tallene alarmerende, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet:

"Når 28 procent frygter det i nogen eller i høj grad, så er det næsten en tredjedel og dermed et advarselssignal til resten af samfundet om, at det her er et problem, der er inde på livet af mange, og som de fleste må forholde sig til," siger Henning Jørgensen.

Mange aldrig i risikogruppe
Han forklarer de 59 procent, som føler sig garderede mod en fyring, som et naturligt højt antal:

Login