Støjberg: Ledige skal ikke holde fri på statens regning

DAGPENGE: Ledige, der har fået job, skal fortsat sende ansøgninger afsted, indtil de starter i deres nye arbejde. Det slår Inger Støjberg (V) fast. SF vil fritage de ledige ansøgningspligten i perioden.

"Det er nu engang sådan, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge. I rådighedskravet indgår bl.a., at den ledige kan og vil påtage sig alt arbejde, som den ledige kan varetage, og at den ledige er aktivt jobsøgende. Dette gælder i hele den periode, den ledige ønsker at få dagpenge," skriver Inger Støjberg.

Kravet er stillet fordi, den ledige ellers "i disse situationer reelt ville kunne holde fri på det offentliges regning."

V: Ophævelse i strid med dagpengesystemet
Endeligt angiver ministeren, at en ophævelse af ansøgningspligten i den pågældende periode ville "være i strid med den kontrakt, som det danske dagpengesystem bygger på - nemlig at den ledige i hele ledighedsperioden får en ganske høj ydelse mod til gengæld at stille sin arbejdskraft aktivt til rådighed.

Login