KL: Jobcenterreform bør blive på sporet

JOBCENTERREFORM: Det Økonomiske Råd tager fejl, når det siger, at kommunerne ikke bør overtage det samlede beskæftigelsessystem endnu, siger KL's medlem af rådet, Peter Gorm Hansen.

Ifølge de økonomiske vismænd bør jobcenterreformen udsættes, indtil det nuværende beskæftigelsessystem er evalueret.

Men det er KL's medlem af Det Økonomiske Råd, Peter Gorm Hansen, lodret uenig i.

"Det er rigtigt, at der er iværksat en evaluering af det samlede beskæftigelsessystem. Den er i gang, og fortsætter uanset jobcenterreformen. Men det er en stor misforståelse, at denne evaluering skulle give svaret på, om kommunerne skulle overtage hele opgaven. Den beslutning er truffet, og kommunerne har vist sig at være opgaven moden. KL har fulgt jobcentrenes resultater tæt, og pilotjobcentrene har generelt klaret sig fuldt ud på højde med de statslige dele af jobcentrene ", siger Peter Gorm Hansen i en pressemeddelelse.

Login