Kammeradvokat skal se på forsøg med syge igen

SYGEDAGPENGE: Kammeradvokaten har slet ikke godkendt forsøget med syge dagpengemodtagere, som Claus Hjort har påstået. De Radikale og DF samler forligspartier med krav om klarhed.

Lovligheden omkring det omstridte forsøg med syge dagpengemodtagere bliver nu atter draget i tvivl.

P1 Orientering kunne tirsdag påvise, at kammeradvokaten ikke havde set på lovligheden af forsøget, som det ellers blev udlagt af den daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), på et åbent samråd 1. april i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Morten Østergaard, vil nu indkalde forligspartierne bag aftalen om nedbringelse af sygefravær, som forsøget om aktivering af sygemeldte dagpengemodtagere er en del af. Det drejer sig om regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale.

"Vi skal have en uvildig vurdering af lovligheden af forsøget for at få klarhed over, om det holder eller ej. Personligt læser jeg det som om, der er lovlighed i forsøget, men jeg vil foreslå, at vi beder kammeradvokaten vurdere, om der er lovhjemmel til forsøget i sygedagpengelovens § 80, som der nu er rejst stærk tvivl om," siger Morten Østergaard.

Forholdt sig ikke til om forsøg var lovligt
På det åbne samråd lod Claus Hjort Frederiksen udvalget forstå, at Beskæftigelsesministeriet havde bedt regeringens advokat, kammeradvokaten, vurdere lovligheden af forsøget, og at denne havde nikket ja til det.

Den udlægning bekræftes af Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted.

Login