DF anklager S for at føre overbudspolitik

KONFLIKT: Bent Bøgsted (DF) beskylder Thomas Adelskov (S) for evig overbudspolitik. Han er aldrig tilfreds med det, højrefløjen kommer med, siger Bent Bøgsted, som mener, at S-kritik af jobpakken er totalt overbud.

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, er utilfreds med S-ordførers kritik af regeringens nye jobpakkeinitiativ.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, kritiserede torsdag det jobudspil, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) lancerede samme torsdag.

"Det er for lidt og for ringe. Vi så i øvrigt gerne, at man åbnede op for at kunne kombinere arbejdsfordeling med uddannelse og opkvalificering, så man rent faktisk kunne bruge ledighedstiden til noget fornuftigt. Jeg forstår godt frustrationen fra arbejdsgiverne," sagde Thomas Adelskov til Dagbladet Børsen.

Ledelsen i termostatvirksomheden Danfoss havde i samme avis slået til lyd for, at perioden for arbejdsfordeling skulle forlænges, så virksomheder kunne holde på medarbejderne så længe som et år.

Den kritik er faldet Bent Bøgsted for brystet.

Login