Stående invitation til Støjberg fra HK

LIGELØN: Inger Støjberg (V) langede på onsdagens samråd om ligestilling kraftigt ud efter HK's fokus på ligeløn. Nu kvitterer HK med en invitation til at mødes.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg talte på et samråd i Arbejdsmarkedsudvalget onsdag med store bogstaver om fagbevægelsens rolle i at udbrede kendskabet til ligelønsstatistikker. Ikke mindst HK fik et par ord med på vejen.

"Jeg synes vitterligt, jeg mangler en tilbagemelding fra blandt andet HK, der sætter det her så højt. Hvad gør de egentligt for at assistere deres egne medlemmer? Stort set det eneste, man hører, er kritik, kritik, kritik. Der kommer intet konstruktivt i den anden ende," sagde Støjberg på samrådet, der var indkaldt af SF for at sætte fokus på ligelønsstatistikker og det faktum, at meget få virksomheder gør brug af dem.

Og det er ikke kun regeringens, men også fagbevægelsens ansvar, gjorde ministeren klar.

Login