Rigsrevisor tilfreds med Støjbergs redegørelse

NOTAT: Beskæftigelsesministerens redegørelse for jobcentrenes indsats for kontanthjælpsmodtagere er tilfredsstillende, skriver rigsrevisor.

Statsrevisorerne udtalte sidste år kritik af jobcentrenes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere. Det skete, efter Rigsrevisionen i en undersøgelse havde set på indsatsen og Beskæftigelsesministeriets tilsyn med den.

Kritikken gik blandt andet på, at kontanthjælpsmodtagerne ikke fik den rettidige indsats, de ifølge loven har krav på. Statsrevisorerne kritiserede også jobcentrenes forskellige tilgang til rådighedsvurderinger af kontanthjælpsmodtagere.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) leverede i september måned sin redegørelse for sagen, og det er den redegørelse, rigsrevisor Henrik Otbo nu stempler som tilfredsstillende.

Login