Arbejdsmarkedets parter taber terræn til virksomhederne

MAGTKAMP: Regeringen svækker bevidst arbejdsmarkedets parter ved at lægge beskæftigelsesopgaven ud til kommunerne, mener professor Ove Kaj Pedersen, CBS. Vi er ikke svækket, tværtimod, siger LO.

Når regeringen har givet nøglen til beskæftigelsespolitikken til kommunerne, har den samtidig bevidst svækket arbejdsmarkedets parter.

Det mener Ove Kaj Pedersen, professor på Copenhagen Business School.

"Decentraliseringen af beskæftigelsespolitikken har betydet, at fagbevægelsen og DA har mistet indflydelse, fordi de ikke har lokale organisationer, som kan matche kommunerne. Decentraliseringen sætter faktisk organisationerne skakmat, for selv om parterne er forankret lokalt, har de ingen reel magt i det lokale politiske spil. De kan håndtere a-kasserne og deres medlemmer, men ikke det politiske spil," siger Ove Kaj Pedersen.

Login