Udlicitering af jobcentre vil vinde frem

JOBCENTRE: Jobcentrene vil fremover udlicitere langt flere opgaver til private aktører, vurderer jobcenterchef-foreningen. God udvikling, siger K og DF, mens Socialdemokraterne kalder den uheldig.

Når kommuner til næste år bliver ene herre i det lokale jobcenter, vil private aktører i stigende grad blive inviteret til at løse opgaver med de ledige.

Det vurderer Hans Lund Rasmussen, næstformand for Jobcenterchefforeningen.

"Når kommunerne fremover vil sidde med en samlet indsats, vil mange tænke på, hvordan de sikrer økonomien af en så stor opgave. Og den bedste måde vil for nogen være at udlicitere indsatsen med de ledige, mens kommunen blot holder øje med økonomien. Og jeg kunne sagtens forestille mig, at nogle kommuner vil sige, at de kan få et bedre og billigere produkt ved at udlicitere opgaven i jobcentre," siger Hans Lund Rasmussen.

Login