Claus Hjort: Job får man, hvis man søger

JOBANSØGNINGER: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser kritikken af kravet om fire jobansøgninger om ugen.

Selv om både lønmodtagere og arbejdsgivere ofte har kritiseret reglen om fire ansøgninger om ugen, vil beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fastholde kravet.

"Jeg har sagt, at fire ansøgninger om ugen vil bringe den ledige på den sikre side. Men det er under hensyn til arbejdsmarkedet, den lediges kvalifikationer og alder. Så hvis man bor på Læsø, stilles der formentlig færre krav til jobansøgninger end hvis man bor i Storkøbenhavn. Det hele er ud fra en overbevisning om, at job er noget, man får, hvis man søger. Derfor er det vigtigt, at folk søger job hele tiden," siger Claus Hjort Frederiksen til Altinget.

Stor forskel i a-kassernes krav
Han understreger, at grunden til, at han stillede kravet på fire ugentlige ansøgninger var på baggrund af Rigsrevisionen, der lavede en række undersøgelser af a-kasserne for at se, hvilke krav der bliver stillet til de ledige. Undersøgelsen viste, at nogle a-kasser stillede store krav, mens andre stillede små krav.

Login