18.000 på kontanthjælp i ni af de seneste ti år

DOKUMENTATION: Kontanthjælp er en midlertidig overførselsindkomst til personer, der ikke kan forsørge sig selv. Men 17.908 borgere har været på kontanthjælp i mere end ni af de seneste ti år, viser ny KL-analyse. Se analysen her.

Som udgangspunkt er kontanthjælp en midlertidig overførselsindkomst, men 17.908 personer har været på kontanthjælp i mere end ni af de seneste ti år, viser en ny analyse fra Kommunernes Landsforening (KL).

5.000 på uafbrudt kontanthjælp i ti år
Heraf har cirka 5.000 været på kontanthjælp uafbrudt de sidste ti år. De har ofte et misbrugsproblem eller er for syge til at arbejde, men omvendt har kommunen altså ikke vurderet, at de var syge nok til at få førtidspension. I denne gruppe er der en overrepræsentation af borgere fra såkaldt mindre udviklede lande.

De cirka 18.000 personer, der har været på kontanthjælp i over 90 procent af de seneste ti år, udgør dog kun fire procent af alle de personer over 28 år, som har modtaget kontanthjælp på et eller andet tidspunkt i løbet af de sidste ti år.

Login