Ny beskæftigelsesminister overtager omstridt EU-sag

PUSLESPIL: Beskæftigelsesministeriet overtager ansvaret for en kontroversiel EU-forordning, der regulerer sociale ydelser i Unionen. Reglerne skal behandles i Bruxelles til efteråret. Flere områder bliver flyttet til og fra Beskæftigelsesministeriet. Få overblik her.

En række ændringer i sagsfordelingen mellem ministerierne i forbindelse med regeringsdannelsen betyder, at det fremover er Beskæftigelsesministeriet, der får ressort-ansvaret for den kontroversielle EU-fordordning, der regulerer EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser.

Dermed får den nyudnævnte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fornøjelsen af skulle håndtere en potentielt sprængfarlig sag, der tidligere har skabt røre i dansk politik.

Forordningen, der formelt bærer navnet ”EU-forordning nr. 883 af 29. april 2004” er nemlig den bestemmelse, der står i centrum af diskussionen om blandt andet EU-borgeres adgang til dansk børnecheck.

Login