Stor reform af førtidspension og fleksjob er på plads

REFORM: Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en stor reform af førtidspension og fleksjob. I regeringens øjne en fremsynet reform med sociale forbedringer. Men Enhedslisten og Dansk Folkeparti kalder det en ren spareøvelse, som rammer syge og handicappede.

Der er lagt op til store ændringer, når reformen af førtidspension og fleksjob træder i kraft den 1. januar 2013.

Der bliver flyttet rundt på milliarder af kroner og vendt op og ned på de regler og den virkelighed, som sagsbehandlerne i kommunerne og de berørte mennesker befinder sig i.

Cirka 300.000 mennesker i Danmark er på førtidspension eller i fleksjob. Og holdningerne til reformen er stærkt delte blandt Folketingets partier. Et klart flertal i Folketinget aftalte reformen lige før sommerferien, og onsdag før jul blev den endeligt vedtaget.

Login