Sosu-skoler: Rekrutteringsbriller giver for snævert fokus på personalemangel

Af Lisbeth Nørgaard
Formand, Danske Sosu-skoler

Situationen er kritisk. Inden for de næste ti år kommer vi til at mangle 41.000 uddannede social- og sundhedsmedarbejdere.

Der er bred enighed om, at det er en bunden opgave for os som samfund at sørge for, at vi får uddannet flere faglærte social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Vi må sikre, at vores ældre også i fremtiden kan få en værdig alderdom. En alderdom, hvor de bliver plejet af fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel. Og som med dygtige hænder og hjernen fyldt med den nyeste viden yder en livsvigtig indsats for vores ældre.

Problemet er, at rekrutteringsdebatten indtil nu har været alt for snæver. Vi har primært diskuteret, hvordan vi får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen.

Det er ikke nok at gøre vores uddannelser mere attraktive for de unge. For det første er konkurrencen om de unges gunst hård og årgangene små.

For det andet sikrer unge-fokusset slet ikke vores mangel på faglærte til pleje og omsorg her og nu. I jagten på flere nye social- og sundhedsmedarbejdere er det derfor afgørende, at vi også fokuserer på andre målgrupper.

Få de brede rekrutteringsbriller på
Her tænker jeg på de mennesker, der af den ene eller anden grund må skifte branche. Som er ledige. Ufaglærte. Eller alle dem, der lige er kommet til landet.

Målgrupper, der i dén grad er motiverede for at vinde fodfæste i samfundet og blive selvforsørgende via uddannelse og job. 

Flere social- og sundhedsskoler tænker heldigvis allerede rekruttering i bredere forstand. De tilbyder forløb rettet mod for eksempel afskedigede slagterimedarbejdere eller hjemmegående østeuropæiske kvinder.

Gennem en social- og sundhedsuddannelse får de et nyt grundlag for at forsørge sig selv. Desuden får social- og sundhedsuddannelserne også flere muligheder med grundforløb og adgangskurser.

Tiltagene kan give flere muligheder for at komme godt i gang med og gennemføre en social- og sundhedsuddannelse.

Sats på mangfoldighed på udddannelser
I bestræbelserne for flere hænder til ældrepleje er det vigtigt, at vi ikke slækker på vores krav til en høj kvalitet i uddannelserne.

Sammen med praktikstederne skal vi sikre, at vi uddanner de bedste både til gavn for fremtidens arbejdsmarked og for de borgere, der skal støttes, motiveres og hjælpes til en hverdag med livskvalitet og værdighed.

At være bedst kvalificeret kræver selvfølgelig, at teori og metoder i jobbet er på plads, herunder at kende til og at kunne anvende de muligheder, som den teknologiske udvikling tilbyder og fordrer.

Disse hjælpemidler kan og bør frigøre ressourcer til mere nærvær og empati i ældreplejen. At være bedst kvalificeret betyder også, at man forstår, respekterer og accepterer den enkelte borger. Uanset dennes sociale, kulturelle eller religiøse baggrund, kønsidentiteter eller spisevaner.

Samfundet udvikler sig, og gruppen af borgere, som skal plejes og drages omsorg for, udvikler sig også. De bliver mere mangfoldige, stiller andre krav og har andre forventninger. Den diversitet skal vi både afspejle og honorere på uddannelserne.

Kritisk situation er mulig at løse
Derfor er det vigtigt, at vi i rekrutteringsdebatten også har øje for en mangfoldighed blandt elever og uddannede, så de afspejler udviklingen i befolkningen generelt.

Både skolerne og arbejdspladserne skal være parate til at tage imod alle, der vil og kan bidrage – uanset køn, alder og herkomst.

Summa summarum: Vi skal naturligvis fortsat samarbejde med praktikstederne om at fastholde de elever, der allerede går på uddannelserne. Og de unge – ja, dem kan vi slet ikke undvære.

Men lad os nu også huske at plukke de andre frugter, der er inden for rækkevidde. Alle dem, der har motivationen, erfaringen og evnen til inden for kort tid at gå ind i pleje og omsorg.

Så vi kan løse den kritiske situation, som vi står i, og vi kan finde de 41.000 nye social- og sundhedsuddannede, som vores ældre og vores velfærdssamfund ellers kommer til at mangle.

debat@altinget.dk