Lederne: Lemp modregningsregler for seniorer på arbejdsmarkedet

Af Henrik Bach Mortensen
Direktør i Ledernes Hovedorganisation og medlem af Seniortænketanken

Flere ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Det er en af hovedårsagerne til, at vi har haft en rekordstor fremgang i beskæftigelsen gennem de seneste år, uden at det har medført den overophedning af arbejdsmarkedet med en massiv mangel på arbejdskraft og galopperende lønstigninger, som vi så i tiden op til finanskrisen i 2008.

Det skal vi være glade for. For der er brug for seniorerne på arbejdsmarkedet. Men vi kan gøre meget mere for at fastholde endnu flere af de danskere, som har rundet folkepensionsalderen.

Det skal altid kunne betale sig at arbejde, også efter at man har nået folkepensionsalderen. Derfor er det afgørende, at vi får lempet de modregningsregler, som gælder for folkepensionister, der fortsætter med at arbejde.

I Ledernes Hovedorganisation er vi derfor meget tilfredse med, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har tilkendegivet, at den kommende pensionskommission også skal se på modregningsreglerne i folkepensionen.

Regler er uoverskuelige
Gennem de senere år er der gennemført en række rigtigt fornuftige tiltag, som gør det mere attraktivt at fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen.

Blandt andet er mulighederne for opsat pension blevet forbedret, bundfradraget for folkepensionisters arbejdsindkomst er blevet forhøjet, og der er blevet indført en skattefri seniorpræmie for folkepensionister, der fortsætter med at arbejde. Alle disse initiativer har givet seniorer klare økonomiske fordele ved at arbejde længere.

Sideløbende med at de politiske tiltag er indført, er gruppen af 60- til 64-årige, der er i arbejde, vokset. Fra 2013 til 2018 er knap 50.000 flere af de 60- til 64-årige kommet i arbejde. Det svarer til cirka en fjerdedel af den samlede fremgang i beskæftigelsen i samme periode.

Også blandt de seniorer, som er over folkepensionsalderen, er beskæftigelsen steget markant. Ser man på gruppen af 65- til 69-årige, er 23.000 flere kommet i beskæftigelse som lønmodtagere eller selvstændige i løbet af ti år fra 2008 til 2018.

Selvom der er sket fremskridt både politisk og målt på beskæftigelse, er der stadig plads til forbedringer. Ikke mindst fordi de mange politiske tiltag har den bagside, at reglerne er blevet mere uoverskuelige.

Derfor skylder politikerne at gøre det mere gennemskueligt for seniorerne, hvad de økonomisk får ud af at blive ved med at arbejde.

Giv mulighed for at gå på delpension
Også mulighederne for gradvis tilbagetrækning skal forbedres. Mange seniorer ønsker at fastholde tilknytning til deres arbejdsplads på nedsat tid. Andre fortryder, at de har forladt arbejdsmarkedet, og vil gerne vende tilbage.

Det kræver ikke kun fleksibilitet fra virksomhedernes side, men også fleksibilitet i pensionsordningerne. Det skal være muligt at gå på delpension, og man skal kunne sætte sine pensionsudbetalinger helt på pause, hvis man vender tilbage til arbejdsmarkedet for en periode. Det er allerede muligt i lovgivningen, men ikke alle pensionsselskaber tilbyder muligheden. Det bør de.

Vi skal samtidig synliggøre de job, som kan være velegnede til seniorer. Derfor er det vigtigt, at vi får etableret en egentligt seniorjobbørs, hvor seniorer og virksomheder let kan finde hinanden. Det kan både være faste job, vikariater og måske job på deltid, der udbydes.

Der er god grund til at tro, at flere seniorer kan blive på arbejdsmarkedet, hvis vi giver seniorerne større fleksibilitet. Lederne ude på de danske arbejdspladser ser positivt på seniormedarbejdere.

Dobbelt så mange ledere mener, at medarbejdere over 60 år er en bedre arbejdskraft end yngre medarbejdere, viser en nyere undersøgelse blandt 13.000 medlemmer af Lederne.

Det er en udstrakt hånd fra de danske ledere. Vi skal gøre det lettere for seniorerne at række ud efter den.

debat@altinget.dk