DI: Mindst hver fjerde plejebolig i hver kommune skal varetages af private aktører

Det har i årevis stået lysende klart, at konsekvensen af det stigende antal ældre bliver, at vi får brug for at etablere tusindvis af nye plejeboliger i årene fremover.

Alligevel er det som om, vi ikke for alvor er kommet ud af startblokken. I løbet af de seneste ti år har man stort set ikke kunne registrere en vækst i antallet af plejeboliger.

Sundere aldring og en politisk prioritering af, at borgerne skal hjælpes til at klare sig længst muligt tid i eget hjem, er en del af forklaringen, men det står alligevel klart, at kommunerne hænger i bremsen, når det kommer til plejehjemsbyggeriet.

Formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm (V) har således også erkendt, at man ikke kan blive ved med at skubbe problemet foran sig.

Vilje haves – dialog og handling søges
Allerede frem mod 2030 skal der etableres op mod 5.000 nye plejeboliger. Der kan ikke herske tvivl om, at vi kun kan løse dén opgave, hvis vi samler kræfterne i et tættere offentlig-privat samarbejde. Ikke mindst fordi de pressede anlægsbudgetter ikke efterlader meget plads til, at kommunerne kan løse opgaven alene.

Men som det ser ud i dag, er markedet for fragmenteret og rammevilkårene for usikre til, at det for alvor er attraktivt for den private sektor at byde sig til. Hvis en bred vifte af pensionsselskaber, ejendomsselskaber, entreprenører, arkitekter og operatører skal byde sig til, er der brug for volumen og en klar retning fremfor sporadiske lyspunkter i enkelte kommuner.

Vi venter eksempelvis stadig på, at en ny ældrelov skaber større gennemsigtighed i de kommunalt fastsatte døgntakster, så friplejehjemmene kan vide sig sikre på, at de ikke bliver udsat for systematisk, forretningsundergravende underbetaling. Og lad os så – én gang for alle – få gjort op med den usaglige og ideologisk betingede profitforskrækkelse, der fortsat får visse kommuner til at forbigå private plejehjem som løsning på deres udfordringer i ældreplejen.

Regeringen og kommunerne bør invitere hele branchen til dialog med afsæt i et oprigtigt ønske om at rydde snubletrådene af vejen og sætte skub i udviklingen.

Alle borgere skal have et reelt frit valg 
Samtidig må vi også insistere på, at debatten om fremtidens plejehjem ikke alene bliver et spørgsmål om økonomi og kapacitet, men også om selvbestemmelse og værdighed til den enkelte dansker. Et plejehjem må aldrig blive til en fabrik, der blot har til formål at masseproducere ensartede ydelser til stadigt mere umyndiggjorte borgere. En plejebolig er og bør være et rigtigt hjem, og borgerne fortjener mest mulig indflydelse på, hvor og hvordan de ønsker at bo.

{{toplink}}

Borgernes forventninger om øget selvbestemmelse og stadigt mere skræddersyet ældrepleje er helt naturlig i et moderne og velstående velfærdssamfund. Men her lurer en helt reel risiko for, at uligheden i velfærdssamfundet eksploderer, hvis vi ikke kan imødekomme borgernes forskellige ønsker og behov inden for den skattefinansierede ældrepleje.

I sidste ende resulterer det i en opdeling i A- og B-hold, hvor de mest ressourcestærke tager deres gode tøj og går ind ad døren hos egenfinansierede tilbud, mens resten er efterladt med one-size-fits-all-løsninger i det offentlige.

Hvis vi skal undgå dét scenarie, kræver det en mangfoldighed i valgmuligheder, som ganske enkelt ikke eksisterer i dag. Dansk Industris seneste opgørelse viser, at der i hele 50 kommuner stadig ikke findes nogen alternativer til kommunernes egne plejecentre. I vores udspil til en ny ældrelov foreslår vi derfor et nyt krav om, at mindst hver fjerde plejebolig i hver kommune skal varetages af private aktører. På den måde sikrer vi, at retten til selvbestemmelse ikke bliver et postnummerlotteri.

Private aktører er klar til at finansiere, bygge og drive fremtidens plejehjem i stærkt offentlig-privat samarbejde, så vi fremtidssikrer velfærdssamfundet og sikrer mest mulig selvbestemmelse til den enkelte.  

{{toplink}}

debat@altinget.dk