Danske Seniorer: Drop ideologikampen om plejeboligbyggeriet. Det hjælper ingen vegne

Vi har ikke råd til at lægge os fast på én type plejeboliger. Derfor bør vi droppe ideologikampen om, hvorvidt plejeboliger skal være kommunale eller private. Vi har brug for begge dele og mere til, skriver Katrine Lester.

Seniorer er lige så forskellige som alle andre aldersgrupper. Derfor er der også stor forskel på, hvad de ønsker sig af deres bolig. Det gælder både de unge og friske seniorer, som der er flest af, og de ældre seniorer, der har fået behov for pleje og hjælp i hverdagen.

Seniorerne er nemlig ikke en ens og grå masse, men hundredtusindvis af forskellige mennesker med forskellige livshistorier, behov og ønsker til deres bolig. Det gælder også de seniorer, der ikke kan klare sig alene længere, og som derfor enten har brug for en plejebolig eller for en ældrevenlig bolig med let adgang til hjælp.

Alle vil gerne være sikre på, at de altid bliver mødt med værdighed og respekt, og at den hjælp, de modtager, gives af veluddannede og venlige medarbejdere. Men derefter er der store forskelle på seniorers boligdrømme.

Boliger til forskellige behov

Nogen lægger vægt på den geografiske placering. De ønsker en bolig tæt på deres hverdagsliv og venner, eller måske vil de faktisk gerne flytte længere væk for at være tættere på deres børn og børnebørn. Nogle lægger vægt på, at de kan have deres kæledyr med i seniorboligen, eller at deres nye hjem har en særlig profil.

Derfor er det vigtigt, at vi tænker i forskellige løsninger, når vi skal se på behovet for pleje- og ældreboliger i fremtiden. Der er ikke nogen tvivl om, at vi har en stor udfordring med at skaffe boliger nok til fremtidens seniorer.

Det handler naturligvis om plejehjemsboliger til dem, med behov for pleje døgnet rundt, men det handler faktisk også om andre boligformer, hvor ældre kan trives og leve, også selvom de måske er blevet fysisk eller kognitivt svækkede. De færreste drømmer jo om at komme på plejehjem, og det er alt for snævert kun at se på antallet af plejehjemspladser.

I dag mangler vi en mellemform som alternativ til plejebolig. Mange seniorer har boet store dele af deres voksenliv i en familiebolig, der er bygget og indrettet til børnefamilier. Det er en bolig, som måske har trapper, et lille badeværelse og mange små værelser, men som ikke er velegnet til mennesker, der ikke længere kan løbe et halvmarathon eller som har brug for hjælpemidler.

Ikke råd til at lægge os fast på én type plejebolig

Første skridt på vejen er derfor at se på muligheden for at bygge beskyttede boliger og andre former for seniorvenlige boliger. Altså boliger, hvor der ikke er plejepersonale døgnet rundt, men hvor der er let adgang til hjælp, eksempelvis fordi boligerne ligger i nærheden af hjemmeplejens lokaler.

Det bør være boliger, hvor der er lagt vægt på plads til fællesskaber, så man skal spise sammen, mødes i hverdagen og have fælles aktiviteter – og hvor der selvfølgelig er bygget handicapvenligt. Seniorers økonomi er forskellig, og det er derfor vigtigt at omfavne de forskellige måder at have en bolig på – ejer, andel, leje og alment – for ellers imødekommer vi ikke seniorernes behov.

{{toplink}}

Dernæst er der behov for at se på antallet af plejeboliger. Her har vi brug for at lægge de ideologiske briller fra os og i stedet omfavne forskelligheden. Det er en udfordring for kommunerne at finansiere nybyggeri af plejehjem, men det er ikke kun derfor, at vi skal sætte området fri og lave plejeboliger med forskellige drifts- og ejerformer. Mit bud er, at de fleste seniorer er meget mere optaget af personalet og de fysiske rammer, end af ejerformen.

Alligevel er der gået lidt ideologi i plejeboligbyggeriet, hvor nogle mener at alt skal være kommunalt, og at det private er en uting, mens andre ukritisk kræver tusindvis af nye friplejehjem uden at overveje fleksibiliteten ved at have forskellige modeller og driftsformer. Det hjælper ingen vegne.

Der er nogle seniorer, for hvem det er vigtigt at plejeboligen er kommunal og nogle, for hvem det er vigtigt, at det er et friplejehjem. Vi skal have plads til begge dele.

Samtidig skal vi afprøve andre former, som eksempelvis den såkaldte Herlev-model, for vi har ikke råd til at lægge os fast på kun én type af plejeboliger, hvis vi skal kunne give en tryg og sikker plejebolig til alle med behov.

{{toplink}}

Forrige artikel Senioranalytiker i Vive: Er rengøring fremtidens julegave til far og mor? Senioranalytiker i Vive: Er rengøring fremtidens julegave til far og mor? Næste artikel Senior Erhverv til arbejdsgivere: Der er ikke meget at fejre, selvom vi har europarekord i at få seniorer i job Senior Erhverv til arbejdsgivere: Der er ikke meget at fejre, selvom vi har europarekord i at få seniorer i job