EL vil have 6-årsplan for bistandsvækst
INTERVIEW: Målet om en procent i bistand må vente lidt. Derfor foreslår Enhedslistens Christian Juhl en indfasning over seks år. Desuden mener han, at Enhedslisten og venstrefløjen er medskyldig i manglende opbakning blandt befolkningen til en højere udviklingsbistand.
Den danske udviklingsbistand skal op på en procent.
Det mener Enhedslisten, der omvendt erkender, at det er svært at overtale danskerne - og ikke mindst regeringen - til at øge udviklingsbistanden til en procent af bruttonationalproduktet her og nu.
Derfor foreslår Enhedslisten, at bistanden gradvist hæves til samlet en procent over en periode på seks år.
"Vi har flere gange foreslået regeringen og udviklingsministeren at lave en plan for, hvordan vi når i mål inden for seks år. Men det er afvist hver gang," siger Enhedslisten udviklingsordfører, Christian Juhl, til Altinget.dk.
Enhedslisten har på den lange bane et mål om en bistandsprocent på 1,5 procent, hvor de 0,5 procent skal gå til miljø- og klimaindsatser. Men i første omgang vil partiet se, hvor langt de kan komme på udviklingsdelen.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har udtalt, at regeringen har lyttet til danskerne, og at målet om en bistandsprocent på en procent blandt andet derfor må vente på væksten. Er der ikke en pointe i, at timingen er dårlig?
"Målet er jo indskrevet i regeringsgrundlaget, og derfor vil vi benytte enhver lejlighed til at minde regeringen om det. En højere vækst kan hjælpe os lidt på vej. Men vi skal ikke opgive af den grund, men tage debatten. Ministeren kryber lidt i skjul ved at sige, at folkestemningen er imod os," siger Christian Juhl.
Hvor meget vil I presse regeringen for at øge udviklingsbistanden?
"Jeg tror ikke, at vi vælter regeringen på det spørgsmål. Men det er et væsentligt mål for partiet, som vi vil tage med til finanslovsforhandlingerne igen," siger han.
Den nuværende danske bistandsprocent på 0,84 procent svarer til en udviklingsbistand på ca. 16 mia. kr. En bistandsprocent på en procent ville koste lige under to mia. kr., mens en bistandsprocent på 1,5 procent ville koste over otte mia. kr. ekstra. Hvor skal pengene komme fra?
"Vi har lige sparet over to mia. på militæret, og Danmark skal investere mange milliarder på nye jagerfly. Det er et godt sted at starte. Derudover vil indtægter fra en tobin-skat langt overstige ekstraudgifterne til en højere bistand," siger han.
En europæisk eller global tobin-skat ville ifølge ordføreren give så mange penge i kassen, at mange andre lande også ville kunne hæve deres udviklingsbistand.
Et nationalromantisk parti?
Ifølge nylig facebook-opdatering fra Christian Friis Bach er Enhedslisten på vej til at blive et "nationalromantisk parti". Især partitoppen i Enhedslisten mangler fokus på det internationale område, mener ministeren.
Den kritik afviser Christian Juhl ikke fuldstændigt.
"Der er en udvikling i gang både internt i Enhedslisten og på venstrefløjen, hvor man prøver at reorganisere, da det ofte har været i meget, meget små kredse, at man har diskuteret fred, bistand og international solidaritet," siger han og fortsætter:
"På den måde har han lidt ret i kritikken af vores parti som værende nationalromantisk. Enhedslisten er bestemt ikke gennemsyret af internationale problematikker, og det skal vi da have rettet op på. Vi har bestemt også et ansvar for, at den folkelige opbakning ikke er større."
Hvor meget fokus har jeres folketingsgruppe på udviklingspolitikken?
"Vi diskuterer det meget. Men selvfølgelig dominerer de danske dagsordener, når langt de fleste af Enhedslistens ordførere har nationalt rettede ordførerskaber. Omvendt måtte det gerne fylde endnu mere. Der er en international vinkel på rigtigt mange ting," siger han.
Enhedslisten har ageret støtteparti for regeringens finanslov siden magtskiftet i 2011. I finansloven for 2012 blev udviklingsbistanden hævet med ca. 600 mio. kr.
Bedre kommunikation
Det er ifølge Christian Juhl afgørende, at der bliver sat endnu mere ind for at overbevise danskerne om at hæve udviklingsbistanden.
"At sige at vi skal vente på væksten, før bistanden kan hæves, er ligesom at snige højere bistand ind af bagvejen. Jeg vil hellere have, at folk med helt åbne øjne går ind for det. Ministeren skal ikke gøre mere for at gøre bistandsarbejdet folkeligt," siger han.
Christian Juhl mener, at Udenrigsministeriet er for dårligt til at gøre udviklingsdebatten tilgængelig for folk. Heller ikke ngo'erne er gode nok til at skabe folkelig opbakning til udviklingsbistanden.
"Halvdelen af udviklingsbistanden er den debat, der foregår i Danmark. Vi skal have den direkte dialog med folk. Det er det, der virker. Men for blandt andet Ibis og delvist Mellemfolkeligt Samvirke og andre - måske med undtagelse af Folkekirkens Nødhjælp - handler udviklingsbistand mere og mere om administration af en stor pengepulje. Og dermed gør de sig sårbare," siger han og fortsætter:
"Før i tiden var der flere debatmøder og 1. maj-arrangementer, der handlede om udviklingsbistand. Det ser man meget sjældent rundt omkring i købsstaderne i dag. I stedet er debatten overladt til fjernsynet og nogle aviser. Det duer ikke, hvis vi vil have mere opbakning."
Den farlige budgetstøtte
Ud over at udviklingsbistanden skal hæves, mener Christian Juhl, at der skal langt mere styr på, hvordan de danske udviklingskroner bliver brugt. Han er specielt skeptisk over for budgetstøtten.
"Det er ikke kun krisen, der gør danskerne forbeholdne over for at øge udviklingsbistanden. En lang række fiaskoer som f.eks. penge til fitnesscentre i Tanzania og støtte til Iran gør, at folk bakker ud," siger han.
Hvordan kan man undgå nye fiaskoer?
"Vi skal holde igen med budgetstøtte og i stedet lave nogle skarpere og mere kontante krav til modtagerlandene. Der skal være balance. Det kan ikke nytte, at vi sparer så meget, at ministeriet ikke har styr på, hvad pengene går til og ikke kan rådgive ordentligt. Ministeriet mangler kapacitet til at sikre ordentlig bistand," siger han
Han mener blandt andet, at for få i ministeriet har erfaring fra felten, før de starter i ministeriet.
Mener du, at andelen til administration og kontrol i Udenrigsministeriet skal vokse, mens andelen til udviklingsbistand skal falde?
"Ja. Og det skal vi have en debat om i Udenrigsudvalget, så vi får en fælles forståelse af den problemstilling og holder lidt igen med budgetstøtten. Hvis det stod til Christian Friis Bach, sendte vi endnu flere penge direkte til korrupte regeringer," siger han.
Ryger i forkerte lommer
Men er pointen ikke, at man støtter en regering og stat, så den kan bygges op og øge sin legitimitet i befolkningerne?
"Teorien er jeg enig i. Men det kræver mere end det. Kontrollen skal øges kraftigt. Når den afghanske præsident siger, at det er umuligt at udrydde korruption i landet og griner, når jeg siger, at det kan vi ikke have, har vi et meget stort problem," siger han og fortsætter:
"Afghanistan er et godt eksempel på, at vi kun bør støtte, i takt med at landene kan optage bistanden - ellers går det bare i de forkerte lommer. Det er helt forkert, at Afghanistan nu bliver den største modtager af dansk støtte - fiaskoer vil stå i kø."
Men hvordan skal landet blive klar til at modtage hjælpen, hvis vi ikke støtter?
"Den lokale regering i Afghanistan må sikre mindre korruptionen - ellers må man lave nogle antikorruptionsprogrammer og holde fast i, at det er ngo'er eller FN, der holder snor i pengene," siger han.
På de helt store internationale linjer vil Enhedslisten kæmpe mod "den form globalisering, der holder lønninger og sociale forhold i ulande nede". Det vil partiet gøre ved at opprioritere hjælpen til fagbevægelserne rundt i verden og sikre mere lige handelsaftaler mellem Vesten og landene i Syd.
