Asylsøgere bliver fastholdt i økonomisk pine

Af Mona Ljungberg
Forkvinde, Foreningen Flygtninge i Fare - Mit Asyl

5088,- kr. i månedlig husleje opkræves af asylsøgere med fuldtids lønarbejde for at bo i et asylcenter.

Her er det ikke ualmindeligt, at en familie eller to til tre enlige personer skal deles om et værelse på 8 -12 kvm, samt bad og køkken med mange andre beboere på gangen. Huslejen er den samme, om man bor én person eller fire personer i rummet. Den beregnes ikke pr. værelse, men pr. person.

Udlændingestyrelsen oplyser, at huslejen er fastsat i forhold til faktiske udgifter for en plads på et asylcenter for én person. Men udregningsmetoden synes mig ualmindelig kreativ.

Udlændingestyrelsen som bolighaj
Hvordan kan det være lige så dyrt at bo to til fire personer i et enkelt værelse, som at bo en person i hvert sit rum?

Antager vi i et øjeblik, at vi er i en periode med stor efterspørgsel på arbejdskraft, og tre personer hver med en fuld lønindtægt (i Udlændingestyrelsens eksempler sat til 17.000 kr.) bor i et deleværelse, vil de til sammen skulle betale 3 x 5088,- kr. = 15.264,- kr. i husleje for deres deleværelse på cirka 10 kvm. Jo flere om at betale et værelse, desto dyrere bliver kvm-prisen ifølge Udlændingestyrelsens regnemetode.

Brugte en privat udlejer samme regneteknik som udlændingestyrelsen, ville vi kalde det for åger og bolighaj. At udlejeren er staten, der kræver en ublu pris for en plads i et asylcenter uden privatliv, ændrer i min optik ikke ved, at prisen er åger og kun lader sig gøre imod mennesker i en kneben situation. Jeg skal gøre opmærksom på, at selv for et værelse med fuld råderet over, er 5.088,- kr. en ublu husleje.

Højere krav til bolig uden for asylcenter
Det lød ellers så godt i pressemeddelelserne om forliget, der skulle give asylsøgere ret til at påtage sig et lønnet job, med hvad det indebærer af status og egen økonomi og selvforvaltning og retten til at flytte i egen bolig - hvis man kan finde sig sådan en og et arbejde som nyankommen fremmedsproget i Danmark i en tid med krise og arbejdsløshed.

”Vi lægger i styrelsen også stor vægt på at vejlede de asylansøgere, som er interesserede i at arbejde, om, at det kan være hensigtsmæssigt at søge om indkvartering uden for asylcenter samtidig med ansøgningen om arbejde,” skriver udlændingestyrelsen i en mail til mig.

Men ingen i Danmark kan lige gå ud og finde sig selv en bolig uden at have penge til indskud og husleje. Heller ikke mennesker, der søger efter asyl. Hvis ikke de har familie eller bekendte, de kan flytte ind hos, er de nødt til at blive boende i centre og annekser med de høje huslejeopkrævninger fra staten.

Skulle en asylansøger undtagelsesvis på egen hånd finde sig en bolig, skal den godkendes af udlændingestyrelsen og svare til de boligstandarder, som danske myndigheder har fastsat som minimum. Denne minimums-standard er en hel del højere end et værelse i asylcenter.

En asylansøger, der finder et værelse ude i byen af samme ringe standard som i asylcentret men til en billigere pris, vil således næppe kunne få det godkendt som menneskeegnet bolig hos udlændingestyrelsen.

Statslig stigmatisering af asylansøger
Afslutningsvis vil jeg komme ind på et andet problem, der viser sig på udlændingestyrelsens hjemmeside i sammenhæng med omhandlede regnestykke i dette indlæg:

På Udlændingestyrelsens hjemmeside er opstillet forskellige eksempler på udregninger af løntræk til husleje i forhold til forskellig lønindtægt, ægteskabelig status m.m. Her gives ikke fuldt indblik i udlændingestyrelsens regnemetode.

Til gengæld gives rig lejlighed til at studere statslig stigmatisering af mennesker, der søger asyl i Danmark. I hvert regneeksempel på siden tages udgangspunkt i indtægten fra et job som: ”Køkkenmedhjælper”, ”rengøringshjælp”, ”opvasker”. Og valget af disse stillinger er næppe tilfældigt.

Udlændingestyrelsen er den instans, der er i besiddelse af de mange oplysninger om hver enkelt person, der anmoder om asyl i Danmark. Her ved man godt, at der kommer mennesker med mange forskellige kvalifikationer og anmoder om asyl, så som uddannede speciallæger, bilmekanikere, journalister og tolke og ufaglærte rengøringshjælpere.

Det burde ved udarbejdelse af eksemplerne ikke have været svært at komme i tanke om mere nuancerede eksempler på lønarbejde end udelukkende lavstatus- og lavtlønsjob, der kræver et minimum af tankevirksomhed. Vi ved alle, at rig og fattig, gammel og ung, alle rammes af krig og anden livstrueende forfølgelse i de lande, hvor sådanne forhold hersker.

Link til eksemplerne på udlændingestyrelsens hjemmeside
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/asyl/asylansoegernes_vilkaar/mulighed_for_at_arbejde.htm


 

debat@altinget.dk