Riisager: Mere differentieret lektiehjælp er vejen frem

LEKTIEHJÆLP: Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil i det kommende år arbejde på at gøre den obligatoriske lektiehjælp i folkeskolen mere differentieret. Udmeldingen kommer på baggrund af ny VIVE-rapport, der viser, at 11 procent af eleverne i udskolingen oplever ikke at kunne få hjælp til lektierne.

11 procent af eleverne i udskolingen oplever hverken at kunne få hjælp til lektierne i skolen eller derhjemme. Det viser en ny rapport fra VIVE, som blev omtalt på Altinget: uddannelse tirsdag. Og det tal får nu undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at reagere.

"Det skal vi selvfølgelig gøre bedre," lyder det fra undervisningsministeren.

Ressourcerne til lektielæsningen skal i højere grad målrettes dem, der har størst behov for det. Og det skal blandt ske ved at differentiere lektielæsningen bedre, så den rammer de elever, der har allermest brug for det.

Login