Trods krav: Hver tiende elev får ikke nok lektiehjælp

LEKTIEHJÆLP: 11 procent af eleverne i udskolingen oplever hverken at kunne få hjælp til lektierne derhjemme eller i skolen. Det konkluderer ny undersøgelse, der også viser, at hver femte skole fortsat eksperimenterer med organiseringen af lektiehjælpen.

Til trods for, at det allerede i folkeskolereformens andet leveår blev obligatorisk for eleverne at deltage i lektiehjælp, oplever én ud af ti elever i udskolingen hverken at kunne få hjælp til lektierne i skolen eller af en voksen derhjemme.

Det fremgår af en ny rapport, som VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har udarbejdet som en del af følgeforskningen, der skal undersøge folkeskolereformen. I rapporten har man undersøgt skolernes implementering af lektiehjælpen, efter at folkeskolereformen trådte i kraft i 2014.

Samtidig oplyser VIVE til Altinget: uddannelse, at udviklingen i andelen af elever, der oplever ikke at kunne få hjælp til lektierne, har været uændret siden 2015.

Login