R: Kanon-undervisning skal gøres frivillig

KANON: Hvis det står til De Radikale, skal lærerne ikke længere tvinges til at undervise i dansk- og historiekanonerne. Socialdemokraterne vil gerne se på sagen, mens både Venstre og De Konservative afviser, at det kommer til at ske.

Landets skolelærere skal ikke længere tvinges til at undervise i de obligatoriske kanoner i dansk og historie.

Det mener den radikale uddannelsesordfører Lotte Rod, efter en undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen har vist, at 59 procent af dansklærerne og 46 procent af historielærerne kun bruger de obligatoriske kanoner som inspiration i deres daglige undervisning.

Undersøgelsen fik torsdag undervisningsminister Christine Antorini (S) til at præcisere, at landets lærere er forpligtigede til at undervise i de to kanoner. Men den holdning deler den radikale regeringskollega ikke.

Login