Ny redaktør på uddannelse

OM OS: Journalist Erik Bjørn Møller har overtaget rollen som redaktør for Altinget: uddannelse.

Altingets dækning af det uddannelsespolitiske område har fået et nyt ansigt. Det er den erfarne journalist Erik Bjørn Møller, der fremover vil være skrivende redaktør for Altinget: uddannelse. Han afløser Per Bang Thomsen, der har fået nyt job.

Erik Bjørn Møller har tidligere været journalist, nyhedsredaktør og politisk redaktør på Berlingske Tidende i en årrække, ligesom han har været pressechef for daværende S-formand Mogens Lykketoft. De seneste syv år har han arbejdet som pressechef for den københavnske borgmester Pia Allerslev (V) på henholdsvis kultur- og fritidsområdet samt børne- og ungdomsområdet.

Erik Bjørn Møller kan kontaktes på:

Login