Lærerne indkalder til ekstraordinær kongres

FOLKESKOLEREFORM: Danmarks Lærerforenings store udfordring lige nu er at skabe ro og opbakning hos medlemmerne, mener Anders Bondo Christensen. Lærerforeningen har derfor indkaldt sine medlemmer til ekstraordinær kongres.

"Det er en meget svær situation, vi står i lige nu."

Sådan lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen, som nu indkalder sine medlemmer til en ekstraordinær kongres 8. januar. Det sker oven på længere tids debat om lærernes arbejdstider.

Regeringen fremlagde i begyndelsen af december sit udspil til den kommende reform af folkeskolen. Heri fremgår det, at man fra regeringens side ønsker, at lærerne skal undervise mere. Ifølge KL skal arbejdstidsaftalen ændres, og det har skabt stor uro hos lærerne, forklarer Anders Bondo Christensen.

Login