Kommuner vil spare på skoler og SFO'er
SPAREKNIV: Både folkeskolerne og dagtilbuddene kan se frem til den kommunale sparekniv i 2013. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik over kommunernes samlede budgettal vil der blive sparet 245 millioner kroner på skoleområdet i år. Det er et udgiftsfald på 0,6 procent i forhold til kommunernes budget for 2012. Her lå det samlede budget på 38.799 millioner kroner, mens det i år vil ligge på 38.554 millioner kroner.
På dagtilbudsområdet, som også dækker landets SFO'er, vil kommunerne skære 371 millioner kroner i forhold til 2012-budgettet. Her er der tale om et fald på 1,2 procent i forhold til året før.
Usatte børn og unge skal spare mest
Andre områder, der kan forvente at mærke den kommunale sparekniv, er de voksenhandicappede og de udsatte børn og unge.