FTF vil have krav om praktikvejlederuddannelse

PRAKTIK: FTF vil have alle praktikvejledere for lærere, pædagoger og sygeplejersker på uddannelse. Professionshøjskolerne lægger op til forpligtende aftaler med KL og Danske Regioner.

FTF henviser til en række undersøgelser, som viser, at det blandt vejlederne for pædagoger er mindre end hver tredje vejleder, der er uddannet til at vejlede. Blandt vejlederne for socialrådgiverne er det kun hver femte, og blandt lærere er det kun hver tyvende vejleder, der har lært at vejlede.

"Vejlederne er helt centrale for uddannelsen af fremtidens medarbejdere. De skal guide de studerende til at koble teori og praksis helt ude i den tætte kontakt med borgere og brugere," siger Bente Sorgenfrey, som repræsenterer mere end 450.000 privat og offentligt ansatte i FTF.

FTF lægger op til, at alle vejledere skal have en obligatorisk* uddannelse i at koble teori med praksis.

Login