Flertal afviser DF’s karakter-kommission
KARAKTER: Dansk Folkeparti vil have en kommission til at undersøge 7-trinsskalaen. SF, Radikale og Alternativet støtter ideen, som dog skydes ned af regeringen og Socialdemokratiet.
Dansk Folkepartis forslag om en kommission, der skal komme med forslag til "modernisering af 7-trinsskalaen", dumpes af et flertal i Folketinget.
Regeringen og Socialdemokratiet er nemlig enige om at afvise beslutningsforslaget, som fremlægges i folketingssalen i næste uge.
En kommission skulle ifølge Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, ellers forbedre en karakterskala, som ”ikke fungerer”.