Ellemann vil undersøge lærernes arbejdstimer

UNDERVISNING: Efter en heftig debat mellem undervisningsministeren og formanden for Danmarks Lærerforening vil Venstres Karen Ellemann nu have svar på, hvor mange timer lærere tilbringer bag katederet.

Det vil Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, nu have svar på, efter undervisningsminister Christine Antorini (S) og formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, torsdagen igennem var i heftig diskussion i de danske medier.

I torsdagsudgaven af Politiken udtalte undervisningsministeren nemlig, at de danske folkeskolelærere generelt bruger for lidt tid på at undervise. Ifølge tal fra UNI-C bruger danske lærere i gennemsnit kun en tredjedel af deres arbejdstid på at undervise, og det skal laves om, sagde ministeren.

Men ifølge Anders Bondo Christensen er der ingen hold i de tal, og torsdag udtalte han til DR Update, at ministeren højst sandsynligt ikke vidste, hvad tallene reelt dækkede over.

Login