Dansk Erhverv vil belønne de bedste gymnasier

FORSKEL: Dansk Erhverv vil belønne landets gymnasier, efter hvor dygtige de er til at løfte eleverne fagligt. Forslaget kommer efter analyse, der afslører store forskelle på alle tre gymnasietyper. 

Med en omlægning af taxameterordningen vil Dansk Erhverv belønne de gymnasier, der er bedst til at løfte deres elever fagligt, med flere penge.

Forslaget kommer, efter at en ny analyse fra Dansk Erhverv har afsløret, at der er stor forskel på, hvor fagligt dygtige eleverne bliver på landets almene, tekniske og handelsgymnasier.

På Det Kristne Gymnasium i Skjern får eleverne karakterer, der er ligger 0,75 højere end forventet. På Rungsted Gymnasium får de karakterer, der ligger 0,47 under, hvad de kunne. Samme billede gør sig gældende for handelsgymnasierne, hvor eleverne på Ringkjøbing Handelsgymnasium ligger 0,47 højere på karaktergennemsnittet end forventet, mens eleverne på EUC Nord i Hjørring ikke får fuld valuta for deres potentiale og slutter med et karaktergennemsnit, der er 0,31 karakterer lavere, end hvad man kunne forvente.

Login