Skolerne holder igen med reklame-millionerne

REKLAME: Set i forhold til omsætningen har landets skoler og ungdomsuddannelser skruet ned for millionudgifterne til reklame og markedsføring. Det viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Landets grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler har valgt at holde lidt igen, når det kommer til reklamepostkort, åbent hus-arrangementer og brandingkampagner. Det viser en ny opgørelse, som Børne- og Undervisningsministeriet har lavet for Altinget | Uddannelse.

Selv om uddannelsesinstitutionerne brugte godt 10 mio. kr. ekstra på markedsføring i 2010 i forhold til året før, har der samlet set været et lille fald, hvis man ser udgifterne i forhold til skolernes samlede omsætning.

I 2009 blev 0,92 procent af omsætningen brugt på reklame og markedsføring, mens det var faldet til 0,88 procent i 2010. Det skyldes, at uddannelsesinsitutionernes samlede omsætning steg fra godt 34,6 mia. kr. i 2009 til 37,1 mia. kr. i 2009. Markedsføringsudgifterne steg derimod kun fra 317,5 mio. kr. til 328,18 mio. kr.

Login