Brugerbetaling droppet på internationale gymnasier
NYHED: Forslag om brugerbetaling på de særlige IB-uddannelser bliver droppet for til gengæld at lade flere skoler udbyde den internationale linje. Skadeligt for de almindelige gymnasier, siger IB-skolerne.
Flere elever kan fremover få mulighed for at tage en international studentereksamen på den særlige IB-uddannelse i Danmark, og regeringens forslag om at indføre brugerbetaling på uddannelsen ser ud til at blive droppet.
Sådan ser billedet ud, efter politiske ordførere for nylig mødtes for at slutte de langstrakte forhandlinger om IB-uddannelsen.
Uddannelsen lå tidligere under amterne, der stod for betalingen, men da amterne blev nedlagt, var der pludselig ingen penge til de internationale uddannelser på syv gymnasier i Danmark.
10 IB-uddannelser i fremtiden
Regeringen luftede muligheden for at indføre brugerbetaling, fordi uddannelsen er dyrere på grund af blandt andet færre elever, dyrere undervisningsmateriale og efteruddannelse af lærerne i udlandet. Men både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og nu også De Konservative modsætter sig brugerbetaling, og ifølge Altingets oplysninger lyder regeringens forslag derfor på at sætte grænsen for antallet af IB-uddannelser op fra syv til 10 og samtidig droppe brugerbetalingen.
"Det ser ud til, at vi når et kompromis, så IB-skolerne kan køre videre uden brugerbetaling," siger Martin Henriksen, Dansk Folkepartis uddannelsesordfører.
Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, mener, at det er fedtet af regeringen, hvis ikke den kan finde de cirka otte millioner kroner, som det koster at holde uddannelserne i gang.
"Vi mener, at regeringen bør kunne finde pengene, ikke mindst fordi pengene var der, da gymnasierne hørte under amterne, men nu er tilført staten. Så pengene eksisterer sådan set stadigvæk," siger Christine Antorini.
K siger nej til brugerbetaling
Heller ikke Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører for De Konservative, mener, at brugerbetaling er den rette finansiering for uddannelsen.
"Der skal ikke være deltagerbetaling, og vi skal fortsat have et fornuftigt udbud af IB-uddannelser, som dækker behovet. Vi lever i en global verden, hvor der skal være plads til personer med teenagere, der kan flytte ind og ud af Danmark og have mulighed for at gå på gymnasiet," siger Charlotte Dyremose.
Men hvis ikke brugerbetalingen skal finansiere uddannelsen, hvor skal de otte millioner kroner så findes ?
"Det er væsentligt for os, at der bliver udbudt IB-uddannelser i fremtiden, og det arbejder vi så på," siger Charlotte Dyremose uden at ville uddybe det nærmere, før forhandlingerne er afsluttet.