Denne uge på Uddannelse (2)

DET SKER: Danmarks Lærerforening holder ekstraordinær kongres. DPU inviterer til konference om danskfagenes didaktik, og KL afholder konference om erhvervsgrunduddannelsen. Læs mere her.

Ministeren
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) indleder KL's konference om erhvervsgrunduddannelsen (egu) torsdag 10. januar. Ministeren vil blandt andet give sit bud på fremtidsperspektiverne for egu.

Folketinget

Der behandles ingen lovforslag på uddannelsesområdet i uge 2. 

Andre arrangementer
Tirsdag 8. januar afholder Danmarks Lærerforening ekstraordinær kongres. Baggrunden for kongressen er reformen af folkeskoleloven og fornyelse af lærernes overenskomst med kommunerne.

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, inviterer torsdag 10. januar og fredag 11. januar til konferencen: Danskdidaktik - hvor skal vi hen?. Konferencen byder på oplæg om udviklingen, præsentation af gode praksisser og nye ideer samt nye tendenser i danskfagene og danskfagenes didaktik - både på universiteterne, på læreruddannelserne og i de andre faglige miljøer.

Login